Snart skal kronprinsen bo på det femstjernede SAS Radisson Blu Astorija i Vilnius.

Hoteltjek: Her skal kronprins Frederik bo

Udsigt. Vilnius set fra 6. etage af Blu Astorija.
Udsigt. Vilnius set fra 6. etage af Blu Astorija.
Lyt til artiklen

Der er ikke sparet på noget i den mondæne bygning, der huser SAS Radisson Blu Astorija i Vilnius’ centrum.

Hvis fordommene om de baltiske lande står i kø, er det femstjernede hotel – såvel som resten af den smukt renoverede litauiske hovedstad – et perfekt sted at erfare, at Østeuropa, skønhed og topkvalitet i den grad er forenelige størrelser.

På vej på forlænget weekend? Her er Europas billigste storby

Politiken blev indkvarteret på et businessværelse på 6. sal med udsigt over byens travleste plads, hvor det gamle rådhus knejser, og adskillige tjekkede cafeer giver summen og stemning fra morgen til aften.

Dyrt i en ellers billig by

Prisen for en overnatning ligger på 1.300 kroner for to personer, hvis du bestiller i god tid.

Det er dyrt i en by, hvor du snildt kan overnatte i et lækkert værelse for 400 kroner, men her er der til gengæld dømt absolut luksus.

Værelset er stort og lyst, badeværelset rent og rummeligt og har alt, hvad kroppen kan overkomme af plejeprodukter, badekåber og store bløde håndklæder.

Sengen er stor og hverken hård eller blød, fladskærms-tv’et kan tunes ind på adskillige satellitkanaler, og får man lyst til en kop kaffe, kræver det blot et enkelt tryk på den opstillede nespresso-maskine på skrivebordet.



Det er svært at finde noget at klage over, måske af samme grund skal hotellet huse kronprins Frederik, når han besøger Litauen til oktober.

Gebyrgribbe: Hoteller skovler penge ind

Han skal bo i hotellets juniorsuite, en lille lejlighed, der som Rejsers værelse har udsigt over torvet til ca. 3.000 kroner per nat.

Politiken var inviteret af Lithuanian State Department of Tourism.

Milla Mølgaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her