Lyt til artiklen
Pludselig stod hoteldirektøren i verandadøren. Svajende og på savlestadiet. En tom flaske akpeteshie – den lokale brændevin – dinglede fra den ene hånd. Han talte usammenhængende og begyndte så at stavre rundt fra bord til bord med spritflasken, mens vi kiggede forfærdet på ham og tænkte på, hvordan vi kun få timer før havde afleveret vores pengekatte med pas, returflybilletter, dollars og rejsechecks til ham. Myndigt og ansvarligt så det ud, da han låste vores værdier inde i direktørkontorets pengeskab, men nu stod Mr. Manager – som de ansatte kaldte hoteldirektøren – i en brandert i sværvægtsklassen.
Vi var på nippet til panik, da Mr. Manager vendte sig rundt med et overraskende ædrueligt blik og pegede på os.
