Hver uge beder vi læserne om tips til et emne. Til næste uge vil vi gerne have tips til den bedste singlerejse. Se hvordan du giver dit tip og er med i konkurrencen om to flybilletter: Del ud af dine bedste rejsetips – og vind en rejse
Eftermiddagsfest i St. Anton
Helt klar skiferie i St. Anton Østrig! Var der sidste år. Og kæresten skal derned igen i år. Jeg selv går på barsel. De fedeste pister og lækkert sne. Vi besøgte Moosewirth, som er bar/restaurant/diskotek, hvor tjeneren bar op til 20 store glas øl ad gange som til oktoberfest. Folk dansede i bar overkrop i skistøvler og snowbordboots udenfor til den vildeste østrigske DJ, som spillede tidens hits og selv sang og dansede lidt med. Helt utrolig stemning! Man kunne ikke undgå at komme i fedt humør. Og så kl.16 om eftermiddagen en helt almindelig onsdag. Vi var også ude og kælke om aftenen i mørke. Tog liften op og fik nogle gode gamle trækælke og kælkede gennem den hyggelige skov med små lamper tændt, så vi kunne finde vej. En helt fantastisk og sjov skiferie med mere end bare ski. Louise Gulliksen



























