Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En sandwich er et hurtigt og lækkert måltid, og i denne kan du spise den med svinekæber i Seattle eller pastrami ved strandkanten på O'ahu, Hawaii.
Foto: Tom Hevezi

En sandwich er et hurtigt og lækkert måltid, og i denne kan du spise den med svinekæber i Seattle eller pastrami ved strandkanten på O'ahu, Hawaii.

Læsertip
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læserne: Her får du den bedste sandwich

Få tips til de bedste sandwich rundt om i verden her.

Læsertip
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du smagt Danmarks bedste sandwich? Fortæl os om den her:

Fransk ostesandwich Den bedste sandwichbar er alle de små snackbarer, man finder i Frankrig - især ved strandene. Man kan vel kalde det franskmændenes svar på pølsevogne. Her sælger de 'panini 3 fromages', en flute med tre slags oste. Typisk fransk gedeost (chèvre), emmentaler og frisk mozzarella. Der er ikke noget hokuspokus i det, men den smager fantastisk. Line Weldingh, KøbenhavnDen lokale på O’ahu Verdens bedste sandwich opleves ved strandkanten i Kailua på O'ahu, Hawaii. Den traditionelle deli er afslappet, og personalet altid i godt humør. Godt sted at tage en slapper efter en surftur. Prøv pastramisandwich med hjemmerørt sennep og fyldt med lokalt dyrket grønt. Tag en lokalt ristet kaffe på hawaiibønner til. Martin Christensen, København

LÆS ARTIKEL

Italien i Canada
Jeg boede i Canadas hovedstad, Ottawa, i et halvt år og arbejdede på den danske ambassade, som ligger midt i markedskvarteret ByWard Market. Her finder man den fantastiske italienske delikatesseforretning La Bottega Nicastro.

Hver dag til frokost står studerende og diplomater fra de omkringliggende ambassader i kø i forretningen, hvor ekspedienterne laver lækre sandwich efter bestilling. Man vælger mellem forskellige typer friskbagt brød, og de skærer det utrolig lækre og altid rigelige pålæg af de store skinker og pølser, når man bestiller. Dertil kommer lækre olier, oliven og salater. Jeg kom hjem til København i 2008 og kan stadig få lyst til en af Bottegas sandwich med friskskåret prosciutto, mozzarella, sorte oliven og olivenolie.

Signe Bjerre Jensen

Klar til New York Marathon
La Parisienne Coffee House i New York har det lækreste kvalitetsmad. Selv om det også er muligt at nyde maden indendørs, er der lige så mange, som snupper en takeawaysandwich for at nyde den i Central Park 100 meter derfra. Stedet er indrettet i fransk stil.

Jeg boede på Manhattan i forbindelse med mit New York Marathon, og til sådan en præstation skal der solide måltider til både før og efter løbet, så La Parisienne blev besøgt flere gange. Min favorit er et bondebrød med masser af kerner og tun med cornichoner.

Joanna Podraza, Søborg

Haj-hapser på Trinidad
Den fantastiske bake'n'shark-sandwich fås kun på Trinidad, nærmere bestemt Maracas Beach. Der er rigeligt med efterligninger, men de blegner alle i forhold til det originale sted, hvor sandwichen er opfundet: Richards. Det er Richard selv, som langer hajstykker over disken dagen lang.

Ligesom al mad i Trinidad og Tobago er den ekstremt fed, men utrolig frisk. Du får serveret et par friturestegte hajstykker a la fish'n'chips i en friturestegt dejbolle, og så er det ellers bare at gå om bord i eksotisk tilbehør som frisk koriandersauce, (cole)slaw, tamarind og så videre.

Jakob Kvist, København

LÆS ARTIKEL

Med trøffelfritter til
På vej gennem Florida faldt jeg ved et tilfælde over restaurant CRU i et shoppingcenter ved Fort Myers. Restauranten serverer eminente sandwich. En rigtig god afveksling fra den fede dinermad, jeg ofte faldt for. En lækker sandwich med skinke, brie og æble i ciabattabrød smurt med hindbæraioli. Prikken over i'et var deres fantastiske trøffel-pomfritter. Dem måtte jeg bestille en ekstra portion af, selvom portionerne er store i USA.
www.eatcru.com

Jens Christiansen, Odense

Hos Paul i London
Den bedste sandwich finder du hos Paul's i London. Kæden har butikker mange steder i Europa og er oprindelig fra Frankrig, men deres bedste sandwich 'Provencal', kan sjovt nok ikke købes der. Vidundersandwichen består af ristede peberfrugter, marinerede artiskokker, tomater og brød med indbagt oliven.

Amanda Nilsson, Aarhus

Pita amore på Isla Mujeres
Pita Amore er det skønneste lille sted på den mexicanske ø Isla Mujeres. Den kære indehaver har specialiseret sig i pita og serverer maden i en skøn atmosfære af venlighed og hygge. Vi var endda så heldige at få et par øl med på vejen sammen med ham. Alt er hjemmelavet, og deres pitabrød er bagt hos en lille libanesisk bager i byen Merida, tæt ved. Stedet ligger tæt ved stranden. Medbring din egen drikkelse, dit gode humør og kontanter.

Christina Lejre Nielsen, København

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Amsterdams dejlige deller
På hjørnet af kanalen Singel og en gade, der ikke er bredere end 1,5 meter, ligger Broodje Bert i Amsterdam og stråler med sin stribede markise. Indenfor er der ikke meget mere end fem siddepladser, så man er oftest henvist til at sidde ved et bord ved kanalen. Nyd den skønne Broodje Bert-sandwich, krydrede lammekødsdeller i et stort tyrkisk brød med salat og dressing og en efterfølgende himmelsk mæthed.

Sofie Winding, København

Barcelonas bedste
Den bedste sandwichbar i verden er den lille undseelige Conesa på Plaza San Jaume i Barcelona. Her kan man få de mest fantastiske bocadillos med alt, hvad hjertet kan begære, og ting, som man ikke vidste, man begærede. Det er småt med grøntsager og salat, men til gengæld er smag og stemning i særklasse. Conesa er en lille butik i hjørnet, hvor der altid er en lang kø af lokale forretningsmænd, teenagere og gadeoptrædende. Men de mange mænd i det lillebitte lokale arbejder på højtryk, så køen går hurtigt. Køb en sandwich, og sæt dig ud i solen på pladsen, og nyd gadelivet i en af Europas dejligste hovedstæder.

Mette Petersen

Salumeria i Seattle

Salumeria i Seattle er simpelthen bare en af de bedste og mest autentiske sandwichbarer. Stedet er familiedrevet og deres udvalg baseret på spegevarer, som de selv fremstiller i butikken. Min favorit er deres sandwich med svinekæber - mørt, saftigt og smagfuldt kød, syltet grøn peber og løg. Her har de forstået den enkelhed, der ofte skal til for at gøre en god sandwich. Tre-fire ingredienser, som komplimenterer hinanden og alle er af den bedste kvalitet. Salumeria sælger også deres spegevarer, som hos en hvilken som helst slagter, og så har de udvalgte retter som f.eks. hjemmelavede gnocchi. Andreas Sandborg





LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden