Vælg rette bolig
Jeg nyder at bo godt på mine ferier. Ofte vælger jeg at bo på vandrerhjem de første dage for så at have råd til lidt luksus de sidste tre-fire dage. Sidst jeg var i London, boede jeg således på et ret anonymt youth hostel midt i Holland Park. Ikke noget særligt – men der var sommeropera i parken den uge, så nogle aftener faldt jeg i søvn til toner fra f.eks. ’Carmen’. En anden fordel ved vandrerhjem er naturligvis mødet med andre rejsende, udveksling af tips og ideer. Det er også hyggeligt selv at finde en lokal café at spise morgenmad på.
Conni H. Svendsen, Sabro




























