1. 88 etager op i Bangkok
Kommer du til Bangkok, skulle du unde dig selv en tur op i det 88 etager høje Baiyoke Sky Hotel. Det tager lidt tid at komme op til toppen, for der skal skiftes elevator tre gange, før man når op. Det er dog det hele værd, for udsigten ud over Bangkok er fantastisk.
Der er også en bar, hvor man på billetten kan få et glas juice, sætte sig i nogle behagelige stole og nyde udsigten. Det kan anbefales at tage op, så man er der halvanden time før solnedgang, hvilket giver et fantastisk lys.




























