Hver uge beder vi læserne om tips til et emne. I den uge efterlyste vi tips til gode steder at fejre Midsommer eller Sankthans.
1. Grillstegt rensdyr ved polarcirklen
For år tilbage deltog jeg i en nattur arrangeret af nærværende avis til polarcirklen sankthansaften. Flyet afgik fra København først på aftenen direkte til Luleå i Sverige. Efter ankomst blev vi kørt til en samerhytte, hvor der blev serveret grillstegt rensdyr med multebær. Herefter en byrundtur i ’nattens lys’ i Luleå, inden turen gik videre til Storforsen med sankthansbål i den storslåede natur, inden flyet atter lettede mod København med ankomst så tidligt, at man kunne nå på arbejde. Kan kun opfordre til en gentagelse.




























