»Ingen katolske kvinder gider ligge og knurre med en Jørgen«

Lyt til artiklen

Min første rejse ...
Var på Isle of Wight med EF Sprogrejser. Jeg boede på et plejehjem med krigsveteraner fra Anden Verdenskrig med granatchok og levede af baked beans og peach melba-yoghurt. Det meste af tiden var jeg rædselsslagen for en lokal skinheadbande, der havde set sig vred på rødhårede nørder fra Skandinavien. Så jeg holdt mig meget til den grønlandske dreng Finn, som havde købt en kaninslangebøsse med tilhørende stålkugler. Den sidste dag skød Finn en stålkugle i kastanjestørrelse lige igennem en dør på EF-lederens Jaguar.

Min bedste rejse ... Var til Portugal med den kvinde, som jeg endte med at gifte mig med. Det startede meget ulykkeligt med, at jeg drak mig utroligt fuld i champagne på hotellet i Lissabon på grund af nerver og dernæst indtog en ret bestående af torsk i et bad af smørsovs – det var, som om mit hoved var beklædt med en smørmaske, og jeg virkede frastødende på alle, ikke mindst hende.

Men så kørte vi nordpå og fandt et fiskerleje med den mest geniale restaurant i verden. Den var fuldstændigt renset for fims. Der var hvide kakler på væggene, og midt i rummet stod der en håndvask, og så kunne man kun få grillede, frisklandede kæmperejer fra Atlanterhavet, og så groft brød, aioli og vino verde. Det var det bedste, mest romantiske måltid, jeg nogensinde har indtaget, og dagen efter sagde hun ja til, at vi skulle være kærester.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her