Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VÆKST. Der er hele tiden nye prestige-projekter på vej i kinesiske Chongqing. Her er det Cathay Opera House.
Foto: Sune Højrup Bencke

VÆKST. Der er hele tiden nye prestige-projekter på vej i kinesiske Chongqing. Her er det Cathay Opera House.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ukendt kinesisk megaby satser på turismen

De færreste kender Chongqing. Men det vil måske ændre sig nu, hvor byen i det sydvestlige Kina vil fokusere på sit turismepotentiale.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Shanghai og Beijing. Enhver dansker med respekt for geografi kender Kinas to store klassiske metropoler.

Knap så mange kender Chongqing.

Og det på trods af, at byen i det sydvestlige Kina er en af Kinas fire store byprovinser (sammen med de to ovennævnte og Tianjin) med et indbyggertal på omkring 32 millioner og et areal på 82.000 kvadratkilometer.

Chongqing, der som by kan dateres helt tilbage til år 316 før vores tid, blev opgraderet til provinsniveau i 1997 for at få det tilbagestående sydvestlige Kina i gang økonomisk, og nu buldrer byen i disse år derudad som Kinas helt store vækstmotor.

De få, der kender byen, refererer oftest til den spegede politiske skandale Chongqing har været rullet ind i det seneste år, hvor konen til den nu afsatte kinesisk toppolitiker, Bo Xilai, er blevet dømt for mordet på en britisk forretningsmand, mens den lokale politichef har fået 15 års fængsel for sin rolle i sagen.

LÆS OGSÅ

Men nu skal Chongqing være kendt for andet end politiske skandaler. For selv om byen er udgangspunkt for de populære flodture på Yangtze, der blandt andet tager turister ud til megabyggeriet 'De Tre Kløfters Dæmning', så synes de lokale turistmyndigheder, at der er meget andet at besøge byen for.

Ifølge Bangkok Post trak Chongqing og omegn i 2011 kun 1,6 millioner turister – mestendels lokale kinesere – til. Det tal skal vokse med 30 procent om året de næste tre år, mener den lokale viceturistchef Wang Dingguo.

Ambitionen er, at Chongqing i fremtiden skal være porten til seværdighederne i det sydvestlige Kina – heriblandt Chengdu 250 kilometer længere vestpå, der er Kinas panda-centrum, og de store religiøse skulpturer ved UNESCO-sitet i Dazu to timers kørsel væk.

Desuden skal krydstogtskibene på Yangtze renoveres for at trække både pengestærke og kvalitetsbevidste turister til, ligesom antallet af dem skal øges.

En af de lokale turistguider, Michael Lee, fortæller, at turister i dag kun meget sjældent kommer til Chongqing for at opleve byen og oftest haster videre på et Yangtze-cruise.

Ifølge Bangkok Post har antallet af besøgende i Chongqing fået et løft, siden flyselskabet Thai AirAsia begyndte deres daglige direkte flyvninger til byen i marts, mens Finnair tidligere på året som det første europæiske flyselskab åbnede en direkte rute til Choingqing.

Heftig vækst

Chongqing ligger på kanten af Yungui-plateauet og er skåret igennem af Jialing-floden og Yangtzes øvre del. Byen er på det nærmeste omringet af bjerge og floder, og det betyder, at skyskrabere og broer ligger indhyllet i tåge godt 68 dage om året.

Eller måske er det tåge. Spørger du en af de lokale kan svaret godt være »smog«, og holder rygterne om de 500 nye biler, der kommer ud på Chongqings tilstoppede veje hver dag, så passer det svar nok meget godt.

LÆS OGSÅ

Trafikproblemerne kender myndighederne godt. Derfor er der også planer for nye motorveje, nye broer hen over floderne og en metro. I det hele taget er der planer om alting i Chongqing.

Nye hoteller fra fashionable kæder er på vej og prestigebyggerier, som Chongqing Grand Theatre fra 2009 eller Cathay Opera House, der er under opførelse netop nu (se billedet herover), skyder op som svampe i en efterårsskov.

GUIDELæs vores guide til det magiske Kina

Byens heftige vækst illustreres også helt konkret ved, at den frie plads mellem motorvejsbroernes betonpiller bliver brugt til små lejligheder.

Chongqing er et besynderligt miks af en betonby, hvor det grønne samtidigt vælter ud over mure og motorvejsbroer. Høje triste betonbygninger, hvor facaderne draperes med en aircon-boks til hver lejlighed, og farvestrålende tøj på hver altan afløses af fashionable shoppingstrøg.

Strøg, hvor der altså fremover gerne må komme mange flere turister forbi.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden