Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hygge. Vandreturen går gennem snoede å-landskaber og over marker - husk at holde pauser undervejs og nyd de smukke scenarier.
Foto: Thomas Skjold

Hygge. Vandreturen går gennem snoede å-landskaber og over marker - husk at holde pauser undervejs og nyd de smukke scenarier.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gå med på pilgrimsvandring fra kyst til kyst

Fra Blåvands Huk til Vejle kan du opleve dansk natur, historie og kultur.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pilgrimme valfarter i tusindtal ad Caminoen til Santiago de Compostela i Spanien. Slet så mange vandrer ikke de 120 kilometer på Kyst til Kyst Stien over den jyske højderyg fra Blåvands Huk i Vestjylland til Vejle på østkysten.

Den jyske vandrerute er imidlertid som sin spansk-franske storebror fyldt med natur, historiske og kulturhistoriske indtryk, og det varierede landskab med enge, tilgroede moser, heder, plantager og store vidder giver rig mulighed for at være sig selv og måske få spirituelle oplevelser.

Ude vestpå i plantagerne mellem Blåvand og Oksbøl kan vandrerne være heldige at møde Danmarks største landpattedyr, krondyr, og i øst ved Knabberup Sø lidt uden for Vejle ses en sjælden gang den flot sejlende fiskeørn.

LÆS OGSÅ

Så heldig er turengårtil.dk ikke under en smagsprøve midt på ruten lidt vest for Hovborg i selskab med skov- og landskabsingeniør Mette Bækgaard Johnsen og museumsinspektør Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum. Smagsprøven bestod af en rundtur – på Kyst til Kyst Stien er der indlagt små ture typisk på et par kilometer, hvor man går i en cirkel – ved Baldersbæk og Holme Å.

På turen så vi flest græssende køer, men vilde dyr eller rettere deres efterladenskaber stødte vi også på, for pludselig lød det advarende fra Bækgaard Johnsen, da vi passerede en lille gangbro over Holme Å:

»Pas på! Her har ræven lagt en lille hilsen«.

Naturbeskyttende køer
Rævehilsenen er den største fare, vi udsættes for under vandreturen bortset fra risikoen for at få våde fødder. Holme Å er stort set ureguleret, og på vej gennem den brede ådal flyder åen nogle gange over sine bredder efter heftige regnskyl og bliver nærmest en lille flod. Åen snor sig og ændrer hele tiden sit løb. Vandre- eller gummistøvler er en fordel i hvert fald på denne strækning.

Vand kan ikke alene slukke tørsten og er godt for sjælen, men plantelivet elsker også det flydende. Bækgaard Johnsen peger og plukker hele tiden, ikke mindst ved et lille vandhul på ruten.

»Se her, masser af porse, den kan godt lide vand. Folk kommer her for at plukke porsen til snaps. Det er faktisk en gammel karpedam, og vi har talt om at rense dammen op og udsætte karper igen. Her kommer også masser af vildt for at drikke«.



Hvis man ikke er til kryddersnaps, er vandmynte, som smager godt i kogende vand, måske et alternativ. Lidt senere finder hun en stinksvamp, som passer til sit navn, for »den lugter af lort for at sige det ligeud, men det er smart, for fluerne kan lide den og sætter sig på den.

Fluerne får så svampesporer på sig og spreder dem«. For os andre er der masser af blåbær og tyttebær, som kan forsøde vandreturen.

Vi forcerer uden besvær et hegn og kommer ind til en flok drøvtyggende kvæg. Køerne ligger ned og betragter os dovent, men de udfører et nødvendigt stykke arbejde ifølge naturvejlederen.

»Uden for hegnet regerer naturen, og skoven vil efterhånden tage over. Hvis skoven får magten, vil mange planer, som ikke kan tåle skygge, uddø. Inden for hegnet hindrer kvæget træer og buske i at få magten, og det er fortsat et moseareal. Faktisk et såkaldt paragraf 3-areal, som betyder, at det er et beskyttet område ifølge naturbeskyttelsesloven. Vi får en rigtig god natur, når det bliver græsset af eller høslæt«.

Naturvandreture arrangerer flere af kommunerne langs stien, og Bækgaard Johnsen har vandret alle 120 kilometer, men over flere etaper. Pludselig står hun i vand til langt op ad gummistøvlerne ved den såkaldte Treherredsten, og museumsinspektør Teresa Nielsen overtager talerrollen.

»Stenen er udhugget af Anders Bundgaard og opstillet i 1912 i skellet mellem tre herreder: Malt, Slaugs og Skads Herred. Selv om kommunegrænserne er flyttet to gange, står Treherredsstenen med sine portrætter af tre mænd, som spillede en rolle i opdyrkningen og beplantningen af heden – Enrico Mylius Dalgas, kroejer J.K. Sørensen og skovrider J.C. Sørensen – stadig samme sted«.

Grosserernes plantager

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Københavnske grosserere var nogle af dem, som finansierede hedeplantningspioneren Dalgas, investerede i heden, plantede træer og opførte landsteder. En af dem var Holger Petersen, som ganske vist var født i Vejle, men havde sine forretninger bl.a. i hovedstaden. Han anlagde Baldersbæk Plantage.

Teresa Nielsen fortæller, at grossereren havde penge nok og f.eks. fik billedhuggeren Anders Bundgaard til at konstruere en gravhøj i plantagen. Hvis man kigger nøje efter, kan man f.eks. se et egern og en lille bjørn hugget ud i gravstenen.

LÆS OGSÅ

Holger Petersen fik selvfølgelig også Bundgaard til at lave en statue af ham, som står i Baldersbæk Plantage. Han kan stå og se sit eget palæ, Villa Baldersbæk, som i dag ejes af HP-gruppen.

»Villa Baldersbæk er grosserer Petersens flotte landsted opført i 1912. Sandstensfigurerne her ved porten og op til villaen stammer fra den originale udsmykning af Børsen i København. Figurerne blev udskiftet i 1902-1906 og havnede altså her. Smukt, ikke?«.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Natur, historie og kultur går hånd i hånd med vandringsmanden på Kyst til Kyst Stien. Uanset hvilken strækning han vælger, venter oplevelser og masser af frisk luft.

Vandringsfolket kan undervejs overnatte på campingpladser, vandrehjem, teltpladser med bålpladser samt vand og das. Teresa Nielsen kunne dog godt tænke sig, at der var flere muligheder.

»Stien mangler i høj grad overnatningssteder og mulighed for, at vandrerne kan få transporteret deres bagage fra overnatningssted til overnatningssted. Måske en slags herberger eller mulighed for at overnatte på gårde«.

Politiken var inviteret af Destination Sydvestjylland.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden