Skandaleramt fly skal på vingerne i Norden

Ballademager. Flere Dreamliner-fly har i de seneste uger været ramt af tekniske problemer.
Ballademager. Flere Dreamliner-fly har i de seneste uger været ramt af tekniske problemer.
Lyt til artiklen

Flyfabrikanten Boeing har - sammen med luftfartsmyndigheder i Europa og USA - beordret prestigeflyet Dreamliner 787 til at forblive på jorden, indtil alle årsager til flytypens tekniske problemer er fundet og løst.

Det gælder eksempelvis fly fra de japanske selskaber All Nippon Airways ogJapan Airlines samt store selskaber som United Airlines og Qatar Airways.

LÆS OGSÅ Boeings vidunderfly får akut flyveforbud i Europa

Som det eneste europæiske flyselskab ejer polske LOT Polish Airlines to Dreamliner-fly, og som planlagt fløj det første fly sin premieretur fra Warszawa til Chicago i går, inden de europæiske luftfartsmyndigheder gav Dreamliner-flyene flyveforbud.

Polsk flytur uden problemer
Maciej Graczyk, der er Country Sales Manager hos LOT Polish Airlines, fortæller, at flyselskabets to Dreamliner-fly foreløbigt er grounded, og efter anbefaling fra FAA (American Federal Civil Aviation Authority) vil blive pålagt yderligere teknisk inspektion.

»Turen i går var uden problemer, og det er vigtigt at understrege, at der ingen tekniske problemer er med LOT Polish Airlines’ Dreamliner-fly«, siger Maciej Graczyk til turengårtil.dk.

Brandfarlige drømmefly får flyveforbud i USA

Indtil videre har Dreamliner-problemerne altså ikke direkte betydning for danske flyrejsende. I hvert fald ikke endnu.

For det varer ikke længe, før det norske lavprisselskab Norwegian efter planen skal sende passagerer - herunder også mange danske - til New York og Bangkok fra Stockholm og Oslo med selskabets Dreamliner-fly.

Star Tour: Fortrøstningsfuld
Og til december sender rejsebureauet Star Tour danske gæster fra København til Caribien om bord på en Dreamliner.

Selv om salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, kalder Dreamliner-situationen »beklagelig«, så er han ikke bekymret for om, hvorvidt Boeing når at løse flytypens tekniske fejl.

»Nye fly har altid børnesygdomme, og jeg er meget fortrøstningsfuld. Boeing er en stor og professionel producent, så vi er ikke et sekund i tvivl om, at når de første af vores gæster skal af sted, så er de fejl fundet og løst«.

Boeings drømmefly begynder at få mareridt

Samme holdning har kommunikationsmedarbejder hos Norwegian, Daniel Kirchhoff, der ikke er videre bekymret for situationen.

»Vi afventer, mens Boeing og de amerikanske luftfartsmyndigheder undersøger sagen. Vi har tiltro til, at de funder ud af, hvad der er galt og får ordnet det, inden vi modtager vores første fly«.

850 Dreamlinere er allerede købt

Norwegian har indgået en købsaftale på tre Boeing 787-8 Dreamlinere samt leasingaftaler af i alt fem fly. Tre af flyene leveres i løbet af 2013 - i april, juni og november - fire fly i 2014 og et i begyndelsen af 2015.

Star Tour sender det første hold gæster til Caribien 14. december med en Dreamliner, der er ejet af Star Tours eget flyselskab TUI, der har afgivet ordrer på 13 Dreamliner 787 Boeing -fly.

I alt er der afgivet ordrer på ialt 850 787'ere fra flyselskaber verden over. Prisen er 207 millioner dollars pr. fly.

Lea Pagh

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her