Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

søskendebyer. I Jerusalem beder kristne, muslimer og jøder side om side. I Tel Aviv fester man på bordene og sover rusen ud på stranden.
Foto: Jesper Bencke og Sune Højrup Bencke

søskendebyer. I Jerusalem beder kristne, muslimer og jøder side om side. I Tel Aviv fester man på bordene og sover rusen ud på stranden.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Besøg nabobyerne, der er som to forskellige verdener

Tilbagelænet strandliv og historisk vingesus, heftigt natteliv og fascinerende museer. Der er kun 60 kilometer mellem Tel Aviv og Jerusalem, men de er hinandens absolutte modsætninger.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På en klar dag kan du fra motorvejen i Jerusalem i næsten 800 meters højde se hele vejen ned til Tel Aviv, der ligger som et svævende hvidt fatamorgana i disen ved Middelhavet. Der er kun 60 kilometer mellem de to ikoniske israelske byer, men mentalitetsforskellen på Tel Aviv og Jerusalem kan knap nok måles i lysår.

Det ene øjeblik spankulerer du rundt mellem verdensreligionerne i Jerusalems gamle by; en time efter sidder du på cafeen Honey Beach i Tel Aviv-forstaden Jaffa og spiser friterede blomkålshoveder med chilidip og drikker Gold Star-øl.

LÆS OGSÅ

Tel Aviv er den livlige, løsslupne og sorgløse strandby; Jerusalem er fortættet af religiøsitet, nærmest forkrampet, men fuldstændig utrolig at bevæge sig rundt i – netop fordi religionen og dens historie er til stede over alt. Groft sagt holder de ikkereligiøse israelere til i Tel Aviv, mens de religiøse markerer sig stærkere og stærkere i Jerusalem.

Kontrasterne mellem de to byer er voldsomme – men også med til at gøre en rejse til Israel så overrumplende. Hvorfor er Tel Aviv og Jerusalem to så fantastiske byer, bliver du spurgt, når du kommer hjem. Fordi ... det er de bare. På den der udefinerbare måde, hvor det er stemningerne – den afslappede eller voldsomme, tilbagelænede eller sitrende – der gør, at du er fascineret fra dag et.

Her er seks stemningsbilleder fra to nabobyer, der trods utrolige forskelligheder komplimenterer hinanden fantastisk.

BYEN

Stranden: Tel Avivs centrum
Vinden bærer lydene fra Middelhavet ind over de små asfaltstier ned til Frishman-strandens kakaopulveragtige sand. ’Klak, klak’, siger det, når træbat møder hårde gummikugler i et spil strandtennis. De bløde bølger bruser, og hvin og snak fra strandfolket blander sig med hinanden.

Tel Aviv har ikke noget traditionelt centrum. Strandene er byens samlingspunkt. De løber kilometer efter kilometer hele vejen fra industrihavnen i nord til den gamle havneby Jaffa, der nu er vokset sammen med Tel Aviv, i syd. Det er på strandene, de lokale mødes og hænger ud efter skole og arbejde.

Det er her, man går grassat med kropsfikseringen. Der løbes, cykles og køres på rulleskøjter på asfaltvejen langs stranden, og styrketræningsudstyret, der er sat op hist og pist, bruges flittigt af børn, der leger på maskinerne, og dem, der skal rive i noget tungt israelsk skrot. Det minder om Barcelona eller Los Angeles’ Venice Beach. Storbyen og stranden, der går hånd i hånd.

Jerusalem: Alt er religion
Jeg er kommet ned i bunden af Via Dolorosa – vejen, hvor Jesus bar overliggeren til sit kors, og en af kristendommens helligste gader – da der bliver råbt af mig.

»Hey, hvis du kunne tænke dig noget at spise eller drikke«, lyder det fra en mand, der sidder på en stol ved siden af en lille restaurant, »så er det lige herovre, at Jesus fik sin sidste pizza«.

Skal man bruge klicheen om historiens vingesus, er du ved at blive blafret omkuld i Jerusalems gamle by, hvor religiøsiteten står ud af alle byens porrer. Som når en lokal araber forsøger at lokke kunder til sin restaurant, men mest, når livet bare defilerer forbi.

En ortodoks jøde haster igennem en lille arabisk handelssmøge. En gruppe kristne hollandske pilgrimme holder deres egen intime prædiken på bymuren. En græskkatolsk præst traver hjemad ved Jaffaporten.

Det er her i den gamle by, at Grædemuren, jødernes helligste sted, ligger. Bagved ligger muslimernes ophøjede helligdom, Tempelbjerget, med den gigantiske Al-Aksa-moske.

Og så er der Den Hellige Gravs Kirke, hvor det siges, at Jesus blev korsfæstet, døde, blev begravet og genopstod, og som er den vigtigste kristne helligdom. Den gamle by er en intens, krævende oplevelse, men de store helligdomme skal opleves.

Ved Grædemuren kan du opleve de fascinerende scenarier, der udspiller sig tæt på muren, hvor bedende jøder stopper små sedler med taksigelser eller bønner ind i sprækkerne. Muslimernes Tempelplads er smuk, luftig og grøn.

Og prøv at komme ind i moskeerne. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Der er adgang til Tempelpladsen fra den sydlige del af pladsen foran Grædemuren fra 12.30 til 14.30. Der kan være lang kø.



I Den Hellige Gravs Kirke finder du et mylder af forskellige kristne afarter. Afrikanere i dybblå præstekjoler, sydamerikanske nonner, masser af østeuropæere og mange, mange andre. Seks kristne trosretninger strides om retten til kirken, og indimellem kommer det til håndgemæng. Derfor er det en muslimsk familie, der passer på nøglen.

Lige inden for åbningen gnider tilrejsende stykker af tøj på en sten, hvor man påstår, at Jesus blev salvet. For alle tre hellige steder gælder det, at du skal være ordentligt påklædt.

KVARTERET

Neve Tzedek: Tel Avivs hippeste
Det er søndag på restauranten Suzana i Neve Tzedek-kvarteret, der er Tel Avivs tidligste bebyggelse med små lave huse og træer langs snævre gader. På restauranten er der fuld knald på en charmerende mellemøstlig/sydeuropæisk måde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vælter ind med forretter, grillstegte auberginer, falafel, bønner, små kødboller, hummus og meget, meget mere, og samtalerne bølger frem og tilbage, over og på tværs af bordene. Børn piler ud mellem stole og borde, og unge tjenere løber slalom for at hælde mere blød israelsk merlot op i glassene eller sætte flere fade med små retter af.

Neve Tzedek er Tel Avivs mest trendy at bo netop nu, og Suzana på en tilfældig søndag aften er selve billedet på den tilbagelænede stemning, der præger kvarteret. Det minder om en landsby midt i storbyen, og du får lyst til bare at sidde en hel nat på Suzana og se livet flyde forbi.

suzana.rest-e.co.il

Mea Shearim: Religiøs højborg
Det er muligt, at man tror, at Israels største udfordringer kommer fra de omkringliggende lande og naboer. Palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden, Hizbollah i Libanon og de evige fjendtlige iranere langt længere nordpå. Men internt i Israel er der også problemer.

For landet splittes i stigende grad op i to befolkningsdele. De ikke-religiøse og de religiøse. Den sidste gruppe vokser markant i de her år og skaber spændinger. Blandt andet fordi de både er undtaget arbejde og militærtjeneste.

Intet sted er problematikken mere markant end i Mea Shearim – det ultraortodokse kvarter i Jerusalem, hvor mængden af jøder, der som deres østeuropæiske forfædre går klædt med høje hatte, tunge mørke jakker og kraftige sorte sko, er massiv.

Det er et besynderligt sted at slentre igennem. Af en eller anden grund har de ortodokse jøder altid travlt. De småløber af sted med deres sorte gevandter flagrende om kroppen og slangekrøller blæsende om nakken. Men de fleste af dem har også et hav at børn at passe og flere hundrede bønner, der skal nås hver dag.



Du kan gå diskret gennem Mea Shearim og stirre og suge til dig, men et demonstrativt stort gult skilt bønfalder folk om at huske på, at det er et beboelseskvarter og ikke en turistattraktion. Husk, at ben og arme skal være dækket til. Og ingen kvinder i bukser.

OPLEVELSEN

Nanouchka: Tel Avivs vilde gå ud-sted
Måske har du været på stranden hele dagen og spist aftensmad på Suzana i Neve Tzedek. I så fald er det ikke noget bedre sted at runde en dag i Tel Aviv af på end at gå i byen på den georgiske bar Nanouchka. Og det er sådan set lige meget, om det en tirsdag eller en lørdag.

Nanouchka er et præmieeksempel på israelernes talent for at gå i byen. Her er totalt knald på. Folk dansker på borde og i baren, og alt efter ugedag fyrer dj’s op under kedlerne ved at løbe med rundt på baren, mens der langes drinks og fadøl over.

Du kan også spise middag på Nanouchka. Prøv deres blackened chicken med ris, og skyl ned med kølig vodka.

Nanouchka, Lilenblum St. 28

Yad Vashem: Museet, der skal ses

Et stykke uden for Jerusalem centrum ligger holocaustmuseet Yad Vashem. Selv om du tror, at du allerede har lært nok om den forbrydelse, der tilintetgjorde seks millioner jøder under Anden Verdenskrig, er Yad Vashem på alle måder en bevidsthedsudvidende oplevelse.

For her er nye forfærdelige billeder og nye tragiske historier. Og selv om du bygger et mentalt forsvarsværk op, inden du træder ind på området, undgår du ikke at gå en smule itu undervejs.

LÆS OGSÅ Selve museumsbygningen er formet som en art skibsskrog. Du bevæger dig fra den ene ende til den anden ved at zigzagge frem og tilbage over aksen på skroget til de forskellige udstillinger og fortællinger. Du starter oppe, bevæger dig nedad og slutter igen oppe, hvor bygningen munder ud i en stor glasportal, hvor lyset fra den frodige dal strømmer ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En meget symbolsk måde at afslutte besøget på Yad Vashem. Og det giver mening, fordi man på det tidspunkt selv snapper efter lys og ilt efter oplevelsen indenfor.

www.yadvashem.org

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden