Når det gælder jagten på en flybillet eller et hotelværelse, er der masser af søgemaskiner, der står parat til at tilbyde deres hjælp. Men det ser lidt mere tungt ud, hvis man vil have hjælp til kombinationen af fly og hotel – altså en pakkerejse.
LÆS OGSÅ Guide: Sådan klager du over din ferie
Hidtil har man bedst opsporet dem ved at tage kontakt til det ene rejsebureau efter det andet, men nu prøver en ny dansk hjemmeside at gøre den jagt lettere. Holibee.dk har indtil videre samarbejde med seks ud af 122 organiserede rejsebureauer i Danmark, og via hjemmesiden kan man få rejsetilbud fra disse seks bureauer.




























