Knap 16 ud af 100.000. Så mange mennesker slås ihjel i trafikken i Grækenland. Tallet er nok til at bringe Grækenland helt til tops på den liste over trafikdrab på de europæiske veje, som norske Statens Vegvesens seneste tal viser.
Ifølge Statens Vegvesen skal forklaringen på Grækenlands lidet flatterende førsteplads formentlig findes i, at der generelt køres stærkt i landet, og at kun få benytter sig af sikkerhedssele.




























