Næsten uanset, hvor du kører hen på bilferie i Europa, vil du kunne tanke billigere benzin og diesel end i Danmark. Sammen med Holland har vi nemlig Europas højeste brændstofpriser. Det viser en oversigt, der er udarbejdet af den tyske bilistklub Adac.
Priserne kan naturligvis svinge i de enkelte land. Priskrig på benzin og diesel er næppe kun et dansk fænomen. Desuden advarer Adac mod at man tanker lige efter, man har passeret grænsen ind i et land. Når man har kørt nogle kilometer er prisen sikkert faldet lidt.




























