Vi er knap ude af første måned af 2012, før det tredje flyselskab i Europa er gået konkurs. I morges klokken seks indstillede det ungarske flyselskab Málev Hungarian Airlines alle flyvninger. Det skriver rejse-nyhedsbrevet check-in.dk.
Helt konkret er to afgange fra København til Budapest fredag blevet aflyst, fremgår det af Københavns Lufthavns hjemmeside. Og det samme gælder også både morgen- og aftenflyveren fra den ungarske hovedstad til den danske, skriver Ritzau




























