»Jeg havde håbet på at komme hjem til familien her klokken ti«, siger oberstløjtnant Henrik Christiansen og smiler træt.
Efter et halvt år i Afghanistan og en hjemrejse på to dage sidder han nu i Københavns Lufthavn og venter. Hans fly hjem til Aalborg er aflyst, efter Cimber Sterling her til morgen gik konkurs.
Iført ørkenuniform og med solbrillerne sat op i sin solbrune pande, venter han på en bænk i indenrigsterminalen. Han er blevet ombooket til en SAS-afgang klokken kvart over tolv. Turen til Aalborg bliver sidste del af en lang hjemrejse, som er blevet udskudt og forlænget af uforudsete hændelser.
Det sidste halve år har Henrik Christiansen brugt som militær rådgiver for Natos civile repræsentant i den afghanske hovedstad, Kabul. Nu er hans udstationering overstået, og han glæder sig til at komme hjem og holde en måneds ferie.
Obama udskød hjemrejsen
Egentlig skulle Henrik Christiansen have været af sted fra Kabul i mandags. Det satte den amerikanske præsident Barack Obama en stopper for, da hans uanmeldte besøg hos de amerikanske tropper i landet gjorde at luftrummet blev lukket.
Dagen efter den planlagte afrejse lukkede et Taleban-selvmordsangreb vejene i Kabul og gjorde det umuligt at komme til byens lufthavn.
LÆS MERE
Cimber-chef: Det er dybt beklageligtHenrik Christiansen ved ikke endnu, hvad han skal når han endelig kommer hjem, men han regner med, at hans kone har lavet planer for dem begge, inden familien skal på ferie til Spanien - heldigvis ikke med Cimber Sterling.
»Det er med Ryan Air, om det er risikabelt, det ved jeg ikke«, siger Henrik Christiansen og smiler.
Det have været smartere at blive i flyet
I går, to dage efter han skulle være fløjet hjem, blev Henrik Christiansen fløjet til byen Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan. Han fik en plads dertil på et norsk militærfly. I Mazar-e Sharif kom han ombord på et af Forsvarets charterede fly med kurs mod Roskilde.
Da flyet landede på dansk jord klokken seks i morges, var nyheden om om Cmiber Sterlings konkurs endnu ikke ude.
LÆS MERE Cimber-konkurs lammer dansk indenrigstrafik
»Havde jeg vidst det, ville det have været smartere at blive siddende i flyet«, siger Henrik Christiansen med henvisning til, at Forsvarets fly ville fortsætte til Flyvestation Karup i Midtjylland.
Det var dog først, da han forsøgte at checke sin baggage ind i Kastrup Lufthavn, at han hørte nyheden om konkursen og fandt ud af, at han ville få et par timers ventetid.
LÆS MERE
Eksperter: Cimber-kollaps er yderst overraskendeSet i forhold til hele hjemrejsen er den sidste forsinkelse ikke slem. Henrik Christiansen virker bare glad for at være hjemme igen.
»De sidste tre timer overlever jeg nok«, siger han.
fortsæt med at læse




























