Det er op ad bakke for de danskere, der ønsker at sikre sig mod konkurs, når de køber flybilletter på flyselskabernes egne hjemmesider. Forbrugerrådets blad Tænk har set nærmere på 34 flyselskaber, der står på Rejsegarantifondens liste over flyselskaber, som tilbyder konkursdækning, og de kan konkludere, at man nærmest skal være detektiv for at finde ud af, hvor og hvordan man køber konkursdækningen til 20 kroner, som selskaberne ifølge loven skal tilbyde kunderne. Fem vil have mail eller blanket Et enkelt flyselskab oplyser til Tænk, at de har konkursdækning inkluderet i billetprisen, syv tilbyder dækningen som et tilkøb undervejs i billetkøbsprocessen, mens to selskaber giver mulighed for at købe konkursdækning, umiddelbart efter at billetten er betalt.
Fem selskaber vil have en mail eller en blanket, før de vil sælge dækningen, mens 17 selskaber kræver, at kunderne ringer til et call center eller flyselskabet for at købe konkurssikringen.




























