Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Vincent Thian/AP
Foto: Vincent Thian/AP

Ramt. Ifølge psykolog Mette Kroier vil folk med flyskræk næppe sætte sig op i et fly fra Malaysia Airlines lige foreløbig.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når MH17-chokket har lagt sig, søger folk hjælp for flyskræk

Malaysia Airlines-katastrofen kan få flyskræk til at blusse op, siger eksperter.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flykatastrofer, som den der ramte MH17 fra Malaysia Airlines i sidste uge, kan være med til at skabe utryghed og ængstelse hos folk, der ellers ikke er bange for at flyve.

Det fortæller Mette Kroier, psykolog og medforfatter til bogen 'Flyskræk - og historien om psykologen, der ikke turde flyve', der er skrevet i fællesskab med pilot Sanne Røhe.

»Jeg tror ikke, flyskræk kan udløses af en hændelse som den i torsdags, men det kan udløse en uro, som ikke var der før og måske en reel frygt for de mennesker, som skal flyve ind i uroplagede områder«, siger Mette Kroier.

Ifølge hende kan flyskræk normalt opdeles i tre angstområder. Klaustrofobi, højdeskræk og kontroltab. Nogle oplever kun en del, andre alle tre.

»Flyskræk er en meget kompleks fobi, fordi den indeholder flere elementer«, siger Mette Kroier.

Men hun mener, at behandlere og folk, der er angste for at flyve, nu skal medregne endnu et element efter fredagens angivelige nedskydning af det malaysiske passagerfly med 298 om bord.

»Er det kun den lukkede kabine eller højdeskræk, der er den udløsende faktor for den som er bange for at flyve, vil denne fobi sandsynligvis ikke være påvirket meget af ulykker. Er det derimod kontroltab og overordnet angsten for at dø, vil denne angst med stor sandsynlighed være forværret«.

»At blive skudt ned i et passagerfly er en reel fare. Det er frygt. Ikke en fobi. Vi ved jo ikke, om der er en krig eller konflikt et andet sted, hvor man også ønsker at kontrollere luftrummet uden at give oplysninger om det«, siger Mette Kroier.

»Så står vi med et nyt faremoment, som vi før ikke havde regnet med, når vi taler flyskræk«.

Voldsom eksponering

En anden, der hjælper folk af med flyskræk, er Lars Petersen fra firmaet farimag.dk. Han er pilot og har arbejdet med området siden 1997.

Ifølge ham kan folk normalt rimeligt nemt parkere angsten, når et flystyrt sker rundt omkring i fjerne egne af verden, fordi det er så sjælden en hændelse. Men med nedskydning af MH17 er det noget andet.

»Vi oplever en massiv mediedækning. Ligesom med Air France-ulykken for godt fem år siden, der også var voldsom. Ikke bare i medierne, men også fordi man fandt halen fra flyet, der lå og flød rundt i havet. Det var et vidnesbyrd, der var meget konkret«.

Når en katastrofe rammer et fly fra et velkendt selskab som Air France eller flyet letter fra en kendt europæisk lufthavn, som MH17 gjorde, identificerer man sig nemmere med ulykken. Ifølge Lars Petersen er det helt anderledes med det andet Malaysia Airlines-fly, der forsvandt i marts og som ikke er blevet fundet endnu.

»Så har man stadig et lille håb om, at flyet ikke er styrtet ned, og man udvikler ikke nødvendigvis en utryghed eller flyskræk«.

Lars Petersen fortæller, at folk ikke henvender sig til ham lige efter et flystyrt med en eventuel flyskræk.

»Min erfaring er, at der er en inkubationstid på 14 dage til tre uger og så kommer folk. Man skal lige over den værste chokfase og nærmer sig måske en flyrejse og så fanger bordet pludselig«.

Og en eventuel kommende flyrejse for folk med flyskræk kommer ikke til at blive med Malaysia Airlines, siger Mette Kroier.

»Det kan jeg love. Der er ikke grund til at fremprovokere negative tanker. Derfor vil folk vælge at flyve med et andet selskab«.

Ingen større og nyere undersøgelser blandt danskere har slået fast, præcist hvor udbredt angsten for at flyve egentlig er.

Men i en nyere norsk undersøgelse svarede 68 procent, at de følte ubehag ved turbulens under flyveturen. Takeoff gav en vis frygt hos næsten halvdelen (46 procent), mens mere end hver tredje (36 procent) følte sig utilpas under hele flyveturen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden