En vis grad af troløshed kan betale sig i jagten på de billigste flybilletter.
Eller sagt med andre ord: Flyv ud til f.eks. en europæisk storby med ét flyselskab og hjem med et andet. På den måde får man ofte de laveste priser. Det viser beregninger fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, der har kigget på priser på flyrejser til Prag, Budapest og Mallorca. I alle tre tilfælde får man de laveste priser ved at benytte sig af forskelligt flyselskab ud og hjem.




























