Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Tiltro. Mariann Gade Espensen i et flycockpit under det kursus, der befriede hende for flyskræk.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mariann blev kureret for flyskræk: »Verden har åbnet sig for mig igen«

Rejselyst i barndommen blev afløst af angst for at flyve i teenageårene. Nu mener Mariann Gade Espensen, at hun er kureret for frygten for at sætte sig op i et fly.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som barn kunne Mariann Gade Espensen slet ikke komme nok ud at flyve.

Men som teenager fik hun voldsom flyskræk, som hun kæmpede med de næste 15-20 år.

Nu som 43-årig har hun været på en flere måneder lang jordomrejse med fly uden problemer - og hun ser med glæde frem til den næste flyrejse, som dog endnu ikke er planlagt.

LÆS OGSÅ

Mariann Gade Espensen kan sige helt præcis, hvornår flyskrækken opstod, og hvornår den forsvandt. Den kom nemlig, da hun sad og ventede på afgang i et fly til USA - kort efter katastrofen i 1989, da et jumbojet styrtede ned over den skotske by Lockerbie.

Og flyskrækken forsvandt igen i begyndelsen af 2013, da hun gennemførte et kursus i bekæmpelse af flyskræk hos firmaet Flytryg.

»Mit yndlingsord var 'boardingpass'«
»Jeg har fløjet i hele min barndom, næsten fra jeg var spæd. Mine forældre tog mig med på charterferier, og jeg var aldrig bange. Mit yndlingsord var 'boardingpass'. Det har jeg skrevet i mange venindebøger som barn. Men når jeg tænker tilbage for at finde ud af, hvornår flyskrækken opstod, så var det, da jeg skulle til USA som 'gammel' teenager for at være au pair.

Det var i 1989, en uge efter Lockerbie-katastrofen, og vi sad i flyveren i Kastrup to-tre timer og ventede på at komme af sted. Der var ingen, der kom med en forklaring, men der var åbenbart en bombetrussel mod flyet, for al bagagen blev hevet ud og tjekket. Og jeg var så bange. Vi kunne ikke forlade flyet, men jeg var ellers parat til at opgive rejsen«.

Men til USA kom hun, og under opholdet var hun hunderæd for at skulle flyve tilbage til Danmark. Derefter sad flyskrækken i kroppen, selv om Mariann Gade Espensen egentlig ikke havde oplevet noget specielt ubehageligt under en flyvetur.

Derefter gik der en årrække, inden det igen blev aktuelt med flyveture. I midten af 1990'erne var hun på charterrejse med sin mand, og det gik nogenlunde – hun var ikke specielt begejstret for flyveturen, men heller ikke vildt skrækslagen.

Stopper for flyvningen
Men så kom der en højst ubehagelig oplevelse i et fly:

»Vi blev udstationeret til Indien. På en tur fløj vi med indenrigsfly fra den sydlige del af landet til Delhi. Vi kom ind i et tordenvejr, og det var virkelig voldsomt. Turbulensen rykkede i flyet, og inde i flyet raslede alting. Jeg tænkte: »Jeg dør«, men det gjorde jeg så ikke. Jeg var naturligvis nødt til at flyve hjem fra Indien igen, men derefter fløj jeg ikke«.

Så fik hun børn:

»Og de skulle i hvert fald ikke ud at flyve. Det ville jeg ikke udsætte dem for. Det gav anledning til en del diskussioner herhjemme, for min mand flyver rigtig meget i sit arbejde, og han er ikke den mindste smule bange for det. Så jeg har kæmpet ret meget for, at vi skulle holde ferie i Danmark«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men både mand og børn pressede på for, at det skulle være muligt at tage på ferie i fly. Børnenes kammerater kunne fortælle om de spændende steder, de fløj til med deres forældre, og derfor sagde Mariann Gade Espensen forrige sommer o.k. til en ferie på Mallorca – med fly.

»Jeg græd i flyveren, så bange var jeg. Jeg sov nærmest ikke i månederne op til turen – så skidt havde jeg det«.

I flyet satte hun sig lidt væk fra børnene – de skulle ikke se, hvor bange og utilpas deres mor var. Da hun kom hjem tænkte hun, at det måtte der gøres noget ved, og hun besluttede at deltage i et kursus, som firmaet Flytryg gennemfører. Ikke totalt kureret


»Jeg vil ikke sige, at jeg følte mig totalt kureret for flyskræk, da jeg kom hjem fra kurset, men jeg følte mig meget bedre klædt på til kommende flyture. Kurset afsluttes med en flyvetur til Stockholm, men jeg var egentlig ikke bange. Men jeg bryder mig ikke om at flyve op gennem skyerne. Der følte jeg mig lidt klaustrofobisk«.

Kort efter kursus kom hun på en virkelig ilddåb – en flyvetur Jorden rundt. Det var Mariann Gade Espensens svigermor, der inviterede 10 familiemedlemmer med, og så var der ingen vej udenom:

»Hvis jeg ikke tog med, ville min mand jo bare flyve af sted med mine to piger, og det kunne jeg ikke holde ud. Derfor var jeg også nødt til at tage på det kursus, for jeg ville ikke kunne have holdt ud at sidde i flyet så lang tid – turen bød på i alt 50 timers flyvning. Vi fløj fra Kastrup via London til Los Angeles, til Hawaii og Australien. Og derfra til Hongkong og via London tilbage til København«.

Og den tur klarede Mariann Gade Espensen uden angstanfald. Forklaringerne hjalp


Når hun tænker tilbage på kurset, kan hun godt udpege et af de punkter, der hjalp hende mest til at bekæmpe flyskrækken: at et fly kan flyve, selv om motorerne er gået ud.

»Faktisk kan de slukke motorerne over Hamburg og så svæve hele vejen til Kastrup. Ellers tror man måske, at flyet bare dratter ned, hvis motorerne går ud«.

Mariann Gade Espensen var også meget glad for at få forklaret alle de lyde, der opstår i et fly før, under og efter flyveturen: F.eks. når lugerne til lastrummet smækkes i, de forskellige biplyde og alarmer i kabinen, lyden fra landingsstellet, når det går op og ned. Det var også nyttigt med en forklaring om, hvorfor flapsene på vingerne bevæger sig. Og også at vingerne simpelthen ikke kan knække, heller ikke i den værste turbulens.



Hun har også flere gange sagt til personalet i flyet inden afgang, at hun ikke er så vild med turbulens, og så har personalet været søde til at orientere hende på forhånd, hvis der var optræk til lidt bumpen under flyveturen.

»Lige nu er jeg parat til at tage ud at flyve her og nu, men der sidder nok en smule nervøsitet under huden. Og lige inden jeg skulle flyve på de lange ture, ringede jeg til Ulrik (indehaver af Flytryg og chefpilot i SAS) for lige at få en lille peptalk«.

Verden har åbnet sig for mig

Mariann Gade Espensen er heller ikke vildt begejstret for den sikkerhedsinstruks, personalet giver inden afgang – altså det med at forklare nødprocedurer ved f.eks. en nødlanding: »Det har jeg det ikke godt med. Jeg lukker ørerne lidt, og jeg kan se på mine børn, at de bliver nervøse. De forstår ikke, hvorfor personalet fortæller om den slags, og det skal jeg så forklare dem. Og jeg tænker, at jeg selv i en nødsituation ikke ville være i stand til at finde redningsvesten og få den over hovedet«.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har du planlagt nye flyvninger?

»Nej, desværre ikke, men jeg ville rigtig gerne. Jeg har slet ikke angsten mere. Jeg er så overlykkelig for, at verden har åbnet sig for mig igen, så jeg kan tage af sted med min familie«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden