Skal man ud at rejse, er der nu endnu et lavprisselskab at vælge mellem i Københavns Lufthavn. Irske Ryanair har meldt sin ankomst - og det første fly letter fra Københavns Lufthavn til marts.
Og endnu en kunde i butikken betyder, at der kommer endnu mere gang i lufthavnen. Men det er ikke blot lufthavnen, der får glæde af endnu et flyselskab. Et nyt selskab med flere ruter til og fra København betyder også, at der kommer flere turister til regionen. Det siger Ole Christensen, der er ruteudviklingschef i Københavns Lufthavn.




























