I årevis har SAS på sin hjemmeside fremhævet, at man altid kan rejse med 23 kg gratis indtjekket bagage. Men det udsagn er nu fjernet fra hjemmesiden.
I morgen indfører SAS nemlig en ny billettype på en række europæiske ruter, hvor man kun må tage gratis håndbagage med, mens indtjekket bagage koster ekstra. Den nye billettype hedder SAS Go-light, men den type er slet ikke til at finde på hjemmesiden i dag.




























