Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Norwegian 737 MAX 8-fly tvunget til landing under flytning

I marts fik Boeing 737 MAX 8 flyveforbud. Norwegian ville onsdag flyve et af flyene fra Malaga til Stockholm.

Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En Boeing 737 MAX 8 fra Norwegian blev tirsdag tvunget til at lande i Paris, da det skulle flyttes fra Malaga til Stockholm.

Det skriver mediet check-in.dk.

Det pågældende fly havde siden 12. marts været parkeret i Malaga Lufthavn, da der blev udstedt et flyveforbud mod flytypen. Norwegian ville dog flytte flyet til Stockholm.

Derfor lettede det fra Malaga tirsdag morgen for at foretage en såkaldt positioneringsflyvning - en flyvning uden passagerer - til Stockholm.

Flyet nåede dog kun til det nordlige Frankrig, før det blev tvunget til at lande af både franske og tyske myndigheder, skriver check-in.dk. Flyet måtte derfor lande i lufthavnen Paris-Vatry.

Forbudt i tysk og fransk luftrum

Andreas Hjørnholm, kommunikationschef i Norwegian, forklarer til mediet, at flyselskabet havde fået alle nødvendige tilladelser til flyvningen fra den europæiske luftfartsmyndighed, EASA, og Eurocontrol.

Desuden havde de svenske luftfartsmyndigheder givet tilladelse til, at flyet kunne lande i Arlanda i Stockholm, oplyser Norwegian.

Da flyet var i luften, sendte tyske og franske myndigheder en melding om, at ingen af den type fly får lov til at flyve gennem deres luftrum.

Norwegian oplyser, at det ville flytte flyet, fordi det ønsker at have så mange af dem på samme sted, når flytypen igen får lov til at komme på vingerne.

Selskabet skriver endvidere i et skriftligt svar til Ritzau, at det ikke er usædvanligt med positioneringsflyvninger med MAX’er, og der er mange andre flyselskaber, som også har gennemført positioneringsflyvninger tidligere.

Afventer ny tilladelse

Norwegian afventer nu tilladelse til, at flyet kan flyves videre til Stockholm. Det kan måske blive nødvendigt at flyve en anden rute for at nå frem til Sverige.

Boeings 737 MAX 8-fly kom i fokus, efter at netop den flytype var involveret i to dødelige flystyrt.

I oktober sidste år døde 189 personer, da et 737 MAX 8-fly styrtede i Indonesien. 157 omkom, da et lignende fly styrtede i Etiopien den 10. marts i år.

Flyulykkerne har fået flere lande og myndigheder til at holde flytypen på jorden. Der er ikke sat en tidsfrist for, hvornår flyene ventes at være på vingerne igen.

18 af Norwegians Boeing-fly er ramt af forbuddet.

I sidste uge offentliggjorde Norwegian sine trafikselskab for maj. Heraf fremgik det, at flyselskabet havde lidt færre passagerer end i maj sidste år.

Flyselskabet gennemførte 99,3 procent af sine afgange som planlagt i maj. Flyene fløj til tiden i 81 procent af tilfældene, hvilket er en mindre forbedring fra sidste år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden