Der er mange muligheder for at komme galt af sted på rejsen, men risikoen for ikke at kunne komme hjem, fordi man har smidt sin flybillet væk, eksisterer ikke mere. Flybilletter blev nemlig afskaffet i 2008, og i dag har man blot et reservationsnummer – som ikke kan smides væk.
LÆS ARTIKEL Forsikring: Det må du aldrig glemme, når du skal rejse
Forsikringsselskabet Gouda har ellers for nylig tilbudt at hjælpe i den situation, hvor man har fået stjålet sin flybillet. I radioreklamen fortalte en kvindestemme følgende historie:
»Vi var fire tøser, der var på shoppetur til New York. Så fik Camilla stjålet sin taske med alle flybilletterne. Derfor må vi bytte alle varerne igen for at kunne komme hjem igen. Surt«. Derefter kommer en stemme og siger, at i sådan en situation er det godt med et forsikringsselskab, der kan hjælpe.
Forældet reklamespot
Gouda er godt klar over, at det er et forkert budskab:
»Det er et forældet reklamespot, som har sneget sig med, og jeg kan love dig, at du ikke kommer til at høre det igen«, siger Camilla Kjaer Breilev, salgs- og marketingchef i Gouda.
Samme holdning har de i flyselskabet Cimber Sterling:
»Det reklamespot giver ingen mening, for billetterne er elektroniske i dag. Derfor kan man printe en ny billet, hvis den bliver væk, eller man kan møde op i lufthavnen udelukkende med sit pas«, siger kommunikationskonsulent Søren Kitaj.
Passet er vigtigt




























