Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG (Arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (Arkiv)

KONTANT. Vekselkursen i hæveautomater følger ikke nødvendigvis de generellt omregningskurser.

Sikkerhed og forsikring
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Feriefælde: Stor forskel på kurserne i udenlandske hæveautomater

»Jeg føler mig snydt«, siger Ole Olsen om mødet med hæveautomat i Grækenland.

Sikkerhed og forsikring
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hæveautomat er ikke bare en hæveautomat.

Det erfarede Ole Olsen fra Rødovre bittert, da han for nylig var på ferie i Grækenland og havde brug for lokal valuta på lommen.

Han hævede 200 euro i en tilfældig hæveautomat i et strandområde på øen Naxos. Grundlæggende forventede han, at der så ville stå omkring 1500 kroner mindre på hans konto, eftersom kursen på euro i de fleste banker og forretninger i øjeblikket afregnes til en kurs i underkanten af 7,5.

Stor var overraskelsen derfor, da automaten fortalte ham, at der ville forsvinde 1658 kroner fra hans konto, hvis han accepterede hævningen. Eurokursen hos Euronets, der står bag hæveautomaten, som Ole Olsen benyttede, er dermed over 8,29 og altså markant højere end den gængse vekselkurs.

»Jeg kunne selvfølgelig se, at det var dyrt, for der stod på skærmen, hvor meget der ville blive hævet i danske kroner. Men nu stod jeg der lige, og det var trods alt kun 200 euro denne gang«, siger Ole Olsen, der ikke mindes, at automaten gav ham mulighed for at vælge alternative omregningskurser.

»Jeg føler mig snydt ved, at de tager så høje kurser, for man tror jo, at en pengeautomat er en pengeautomat«, siger Ole Olsen.

Nets: Usædvanligt, men ikke ulovligt

Selv om vekselkursen kan svinge en smule, afhængig af hvor og hvordan man hæver penge, betragter Søren Winge, der er pressechef hos betalingssystemudbyderen Nets, en eurokurs på 8,29 som usædvanlig høj – men ikke ulovlig høj.

»I nogle forretninger og pengeautomater i udlandet har man mulighed for at foretage et køb eller en kontanthævning opgjort i egen valuta, det vil sige i danske kroner. Og det er en service, man må indstille sig på at betale lidt ekstra for, afhængig af omregningskursen og kurstillægget hos den enkelte lokale bank«, siger han.

Som tommelfingerregel bør man ifølge Søren Winge altid få det hævede beløb trukket fra sin konto i lokal valuta, da det oftest er billigst.

»Vil man være sikker på, hvilke vilkår der gælder, bør man vælge at blive trukket i lokalvaluta. Dermed sker omregningen fra lokal valuta til danske kroner via din egen bank ud fra de satser, der gælder for dit betalingskort. Vilkårene fremgår af dine kortholderregler, som du formentlig vil kunne finde på din banks hjemmeside«, lyder det fra Nets’ pressechef.

Også John Norden fra den uafhængige finansportal Mybanker, der overvåger og analyserer bankernes renter og gebyrer, betegner den vekselkursen som »åbenlyst urimelig«.

»Jeg har ikke hørt om noget lignende før, og jeg vil opfordre til, at man tager fat i sin bank, hvis man oplever den slags. For normalt er der ved kontanthævning i ATM et gebyr på automaten og 30 kroners gebyr til din bank, men til gengæld hæver du til middelkurs på omkring 7,45«, siger John Norden, der ligesom Søren Winge opfordrer ferierejsende til at holde sig til bankautomater i stedet for tilfældige hæveautomater.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Euronets: Vi er »generelt konkurrencedygtige«

Hos Euronets, der står bag den pågældende hæveautomat, mener man til gengæld ikke, der er noget at udsætte på firmaets dyre eurokurs.

I en mail til Politiken meddeler Euronets, at »Vores valutakursen kan variere, men er generelt konkurrencedygtige i forhold til andre banker og valuta-tjenester, især når man medregner alle gebyrer«.

Euronets, der er en international virksomhed og hvert år udbetaler valuta for milliarder af euro gennem hæveautomater i en række lande, skriver ligeledes, at valutakursen kan variere, afhængig af tidspunktet på dagen, markedsvilkår, konkurrenceforhold, geografi samt automatens beliggenhed og omkostninger i den forbindelse.

På spørgsmålet, om hvorfor kursen i det konkrete tilfælde er så høj, som det er tilfældet, peger Euronets på » specifikke forhold i Grækenland«, hvor det er forbundet med ekstra logisktik og dermed omkostninger at servicere og fylde hæveautomater, som befinder sig på mindre øer som Naxos.

»Og i mange tilfælde placerer vi automater i områder, hvor ingen banker har hæveautomater, for eksempel på grund af banklukninger og dermed manglende bankejede automater«, skriver virksomheden.

Imidlertid genkender Euronets ikke Ole Olsens erindring om, at han ikke skulle have fået tilbudt alternativer til firmaets høje vekselkurs.

»Alle kortholdere har muligheden for at fortsætte transaktionen med lokal valuta (euro), kortholderens hjemlandsvaluta (kroner) eller at slette transaktionen«, skriver Euronets i mailen til Politiken.

Virksomheden understreger, at vælger man beløbet trukket i danske kroner, står Euronets’ valutakurs og det hævede beløb i danske kroner tydeligt på automatens skærm, hvilket kortholderen så skal godkende eller afvise. Vælger man at få beløbet udbetalt i euro, har Euronets ingen indflydelse på vekselkursen, som kortudstederen derimod har ansvar for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage i Rødovre er Ole Olsen ikke i tvivl om, hvordan han i fremtiden vil forholde sig til hæveautomater, når han er på ferie.

»Næste gang vil jeg gå langt uden om den slags automater, og så vil jeg holde mig til bankautomater. For selv om det er min egen fejl, at jeg godkendte beløbet, synes jeg, det er groft, at de tager så høje kurser«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden