Per Østerlund er på rejse i Myanmar i juni i år. Han befinder sig i byen Naypyidaw, Myanmars administrative hovedstad. Da han har brug for lidt lokal valuta, lader han sit firma-Visa/Dankort sluge af en pengeautomat på hotellet for at hæve, hvad der svarer til 500 kroner af den lokale møntfod kyat.
Da Per Østerlund efterfølgende skal betale sin hotelregning er kortet lukket. »Stolen card«, lyder beskeden. Til alt held har han også sit private Visa/Dankort, som han betaler sine overnatninger med.
Men hvad foregår der?, tænker Per Østerlund. Han er lettere rystet over, at hans kreditkort uden varsel eller notifikation er blevet lukket. Og han kan ikke lade være med at spekulere på, hvad der kunne være sket, hvis ikke han rejste med to kreditkort på sig.
»Så kunne jeg være blevet arresteret. Jeg havde jo ikke kontanter nok til at betale for hotellet eller klare mig selv. Jeg ville have været på røven«, siger Per Østerlund.
Baggrunden for lukningen af Per Østerlunds kort er formentlig, at Myanmar - på linje med almindelige rejselande som USA og Thailand - oplever et højere kortmisbrug, fordi de ikke konsekvent læser kortets chip. Sådan lyder vurderingen fra Nets, der er udbyder af betalings-, kort- og informationssystemer herhjemme. Nets holder øje med unormal adfærd på danskernes kreditkort og kender til forskellige kortmisbrugs-situationer rundt omkring i verden.
I Per Østerlunds tilfælde er alarmerne formentlig begyndt at blinke, fordi hans firma-Visa/Dankort ikke er blevet brugt i lufthavnen på vej til Asien eller som betalingskort, inden det blev sat i pengeautomaten på hotellet i Naypyidaw.
Det var i hvert fald forklaringen, da Per Østerlund efterfølgende kontaktede Nets. Men det svar er Per Østerlund ikke tilfreds med.
»Jeg synes, det er en forkert politik at have. Man kan da ikke lukke et kreditkort uden at give ejeren besked først. Jeg har været i Myanmar otte til ti gange inden for de seneste to år, så det kan da ikke komme som en overraskelse for Nets, at jeg er på rejse dér«.
Ifølge Kaspar Kock Kristensen, der er vicedirektør for misbrugsbekæmpelse i Nets, er det yderst sjældent, at Nets spærrer et kort alene på denne baggrund, og at der formentlig også kan ligge andre ting til grund i den konkrete sag. Men han erkender også, at det kan ske, at kortholdere får spærret deres kort uden at hverken Nets eller kortholderens bank når at tage kontakt. Ifølge Nets kan det nogle gange være en udfordring at få fat på folk, inden man spærrer et kort.
»Der er forskellige processer alt efter, hvilke banker, vi har aftaler med. I nogle tilfælde er det Nets, der tager kontakt til kortholderen, i andre situationer, er det bankerne. Nogle banker har åbent for opringninger 24/7, andre har kun åbent i dagtimerne«, siger Kasper Koch Kristensen, der ikke kender den konkrete sag og tilføjer:
»Vi har en løbende dialog med bankerne om, hvordan vi kan forbedre vores processer og dermed komme hurtigere i kontakt med kortholder«.
Per Østerlund fik relativt nemt genåbnet sit kort. Kaspar Kock Kristensen fortæller, at hvis der er tale om en såkaldt blød spærring af kortet, så kan kortet hurtigt genåbnes og virker relativt hurtigt bagefter, når kortholder har kontaktet Nets eller sin bank og verificeret, hvem vedkommende er.
Kaspar Kock Kristensen understreger, at det er vigtigt at have flere end et kreditkort med, når man rejser særligt uden for Europa, hvor man endnu ikke læser kortets chip, men dem med magnetstribe i stedet.
Desuden kan det være en god ide at underrette sin bank om, at man rejser i det pågældende land, inden man begiver sig afsted. Så påfører Nets betalingskortet en rejsenote.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Sune Højrup Bencke eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
