Det er ikke kun transporten og hotel-opholdet, der afgør prisen på din skiferie. En ny undersøgelse lavet af internetsiten luksusonline.dk i samarbejde med lavprisflyselskabet easyJet viser, at prisen på liftkortet i høj grad har betydning for, hvor mange penge du må slippe for en uge på ski.
Ikke overraskende er et liftkort billigst i Slovenien (147 euro for seks dage på ski i Krajnska Gora), mens Schweiz topper listen over de dyreste liftkort (286 euro for seks dage på ski i Zermatt). Altså en forskel på hele 139 euro eller cirka 1.025 kroner.




























