Da helikopteren sætter sine fødder på bjergets top, vælter vi fire forventningsfyldte skiløbere ud af den. Vi løber 10 meter ud i sneen og kaster os ned på knæ, idet helikopteren stiger op fra klipperne igen.
Vi forsøger at rejse os, men bliver nærmest blæst omkuld af vinden og den fygende sne, der kommer op over bjergkammen og stikker i kinder og næse, som allerede er tæt på følelsesløse. Det gør ondt at trække den kolde luft ned i lungerne, og jeg fryser helt ind i knoglerne.




























