Folkene på de svenske skisportssteder har længe holdt nøje øje med vejrudsigten. For efter et mildt efterår uden minusgrader, har de svenske skibakker ligget grønne og ubrugelige hen. Men det ser ud til at ændre sig nu.
For i weekenden åbnede Tandådalen i Sälen-området for første gang i sæsonen 2011/12. Minusgrader på termometeret har nemlig betydet, at stedets snekanoner er kommet i gang, skriver Dagens Nyheter.




























