Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
bekosteligt. Det er dyrt at tage på skiferie, og det  betyder, at vi vil føle os sikre på, at rejsemålet er det rette, og det får os til at vælge de destinationer, vi kender. (arkivfoto)
Foto: Jonas Kullman

bekosteligt. Det er dyrt at tage på skiferie, og det betyder, at vi vil føle os sikre på, at rejsemålet er det rette, og det får os til at vælge de destinationer, vi kender. (arkivfoto)

Sne og ski
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vanedyr og tryghedsnarkomaner: Derfor rejser vi til samme skiferie-sted igen og igen

Tradition, prestige og social status. Det er forklaringen på, at danskerne er tro mod dyrere destinationer i Alperne og i Norden, selv om der er meget at spare ved at flytte ferien til Østeuropa.

Sne og ski
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne har ikke noget imod at benytte discountselskaber og køber også gerne afbuds- og lastminute-rejser for at få den billigste solferie, men når det kommer til skiferien, forholder det sig markant anderledes.

Vi kunne spare titusindvis af kroner ved at flytte skiferien fra dyre destinationer i alpelandene og Norden til østeuropæiske skisportssteder, men det gør vi ikke, viser Politikens oversigt over de mest populære danskerdestinationer for skiferien.

Og det er et paradoks, mener professor i turisme ved Aalborg Universitet, Henrik Halkier, der undrer sig over, hvorfor danskerne er villige til at betale store summer for at komme det helt rigtige sted hen på skiferie.

LÆS OGSÅ

»Der er andre ting end økonomien, der er medvirkende til, hvor folk rejser hen på skiferie. Vaner, tryghed, sikkerhed og kvaliteten i de kendte rammer er med til at skabe en stor træghed i forhold til at opfinde nye destinationer«, siger Henrik Halkier og forklarer, at det i valg af rejsemål også spiller ind, at man kan møde folk, man kender, og at man kan komme hjem og sige, at man har været i Wagrain frem for en destination i Rumænien eller Polen.

»Det er den måde, prestigedimensionen virker på. Chancerne for at møde nogen er større i Wagrain, og det er vigtigt. Samtidig er der et sociologisk aspekt, der drejer sig om status. Hvis man ser på, hvem der rejser, er den billige solferie for dem med relativt begrænsede ressourcer, mens dem, der har råd til vinterferie, er de relativt velhavende«, siger Henrik Halkier, men tilføjer, at påstanden aldrig er undersøgt.

»Det er den mistanke, man kan have, når vi ser, hvor meget det egentlig koster at tage på skiferie. Ingen har dog nogensinde helt konkret undersøgt, hvordan sammensætningen er på de forskellige grupper, der tager på ferie, så det er svært at vide«, siger han – og i dag er det faktisk sværere at genkende folks rejsemønstre.

Varierede rejsemønstre
»I gamle dage var der chartersegmentet og dem, der syntes, charterferier var pinligt. I dag er folks rejsemønstre mere varierede, og man kan spørge sig selv, om det er de samme folk, der sparer på solferier og betaler meget på skiferie, fordi det i dag kan være okay at rejse billigt på nogle tidspunkter og bruge flere penge på andre«, siger han.

At vi danskere fortsat foretrækker Wagrain, Trysil og Sälen frem for bulgarske Bansko, tjekkiske Harachov eller Jasna i Slovakiet, skyldes vaner og tradition, mener turismeforsker og centerleder på Center for Tourism and Cultural Management på Copenhagen Business School (CBS), Lise Lyck.

»Selv om danskerne ikke rigtigt kan lide at sige det, har vi nogle faste vaner, og det ligger ret klart, hvad der skal være i vinterferiebegrebet. Det skal bare klappe, og hvis man har været i et område, som har været rigtigt godt, er der ikke den store lyst til at eksperimentere. Meget er tradition – det er nærmest lige så indgroet som juleaften«, siger hun.

Vinterferien kræver kompetencer
Men den udbredte vilje til at betale og den manglende lyst til at eksperimentere skyldes ifølge Henrik Halkier også, at skiferien er kompetencekrævende i modsætning til strandferien.

»For at få noget ordentligt ud af fornøjelsen og ikke kun tage på skiferie på grund af afterski, kræver det, at man investerer i at lære det. Tid, penge, indkøb af udstyr med mere, og det hæver tærsklen for, at man gerne vil være sikker på at få en god oplevelse. Når man har tiltroen til de traditionelle destinationer, skaber det en større grad af konservatisme, og det medvirker til, at man investerer mere i skiferien«, siger han.



I Norge trækker frisk luft, gode langrendsforhold, og at man taler sproget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Østrig er det hele stemningen omkring skiløbet, afterski og alpehytterne, og selv om der er masser af frisk luft, gode sneforhold og søde mennesker på de østeuropæiske destinationer, er der en væsentlig forskel, siger Lise Lyck.

»Der er ikke tradition for at rejse til Østeuropa«, siger hun og ser ser ingen tendenser på, at danskerne ændrer deres rejsemønstre for skiferien.

»Der har været økonomisk krise med stærke påvirkninger af folks økonomi, og det kunne have været en mulighed for at eksperimentere i relation til priserne, men det har ikke vist sig at være tilfældet. Så længe standarden holdes på de populære destinationer, og de giver det produkt, danskerne gerne vil have, tror jeg, at folk vil blive ved med at komme der«.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER:

Side 2:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden