Ti minutter over ti. Og ingen har vækket mig. Jeg skulle ellers have været den første på pisten. Det var hele ideen med den her iglo.
Jeg vågner i panik. Mit armbåndsur viser, at det er formiddag, og da jeg ligger på en isblok dybt inde i en iglo med halvanden meter tykke vægge, så kan jeg hverken fornemme lys udefra eller lyde.




























