Vrid på knæ. Brud på underben. Brækkede arme og hovedskader.
Denne uge og den kommende er de uger, hvor absolut flest danskere tager på den årlige skiferie. Statistisk set ender ferien galt for en til to procent af skiløberne. Og ligesom der er forskel på kvinder og mænd i mange andre henseender, gælder det også for de skader, de typisk pådrager sig på pisterne.




























