Passagerer om bord på krydstogtskibe og færger skal nu sikres kompensation akkurat som flypassagerer, når det gælder for eksempel forsinkelser. Desuden skal der også sikres bedre adgang for handikappede på de flydende fartøjer.
Det er Europa-parlamentet, som har gennemført de skrappere regler for at styrke forbrugerne. De nye regler blev vedtaget allerede i juni, men træder først i kraft i 2012 for skibe og færger. Reglerne stiller krav om erstatning til passagererne i forbindelse med både forsinkelser og aflysninger.




























