Det sidste halve års tid har El Hierro, den mindste af De Kanariske Øer, været plaget af moderate jordskælv og undersøisk vulkansk aktivitet.
Selv om der ikke er tale om at øens 10.735 indbyggere er i fare, har sensationelle overskrifter som eksempelvis ’Das Monster steigt aus dem Wasser’ (’Monsteret stiger op af vandet’) i det tyske blad Der Spiegel været med til at holde turisterne væk fra den lille ø.


























