Mindst 30 mennesker mistede livet, da krydstogtskibet Costa Concordia 13. januar i år stødte på grund ved øen Giglio ud for Toscanas kyst med 4.229 passagerer om bord.
Nu har krydstogtindustrien offentliggjort nye regler, der skal forbedre sikkerheden for passagerne. Det betyder blandt andet, at krydstogtskibene skal have flere redningsveste om bord. Det vil være op til det enkelte rederi at afgøre, hvor det ekstra antal veste skal placeres. Det skriver avisen The Telegraph.




























