Mette Kroier sad og græd i flyets lagerafdeling mellem tax free-parfumen og alkoholen. Hun var blevet ramt i panden af en stor kølle. På den stod "flyskræk".
"Jeg var der, hvor jeg troede, jeg skulle dø."
Det gjorde hun nu ikke, men til gengæld var flyskrækken godt plantet i hende, og stewardesserne havde hentet hende ud bagved, fordi hun græd så meget, at de var bange for, hun ville gøre andre passagerer urolige.
Efter den oplevelse gik der 10 år, før hun igen satte sig ind i et fly.
Mette Kroier er psykolog og medforfatter til bogen "Flyskræk - og historien om psykologen, der ikke turde flyve". Den er skrevet i fællesskab med pilot Sanne Røhe og handler om flyskræk og om, hvordan man kan overvinde det.
En sådan bog er ganske relevant, for cirka 40 procent af voksne danskere har ifølge Mette Kroier flyskræk i en eller anden grad.
Der er ikke et entydigt svar på, hvor angsten kommer fra. Hos nogen udløses den af en traumatisk hændelse som et dødsfald, hos andre kommer det af en dårlig flyve-oplevelse, mens yderligere andre altid har haft det uden at vide hvorfor.
LÆS OGSÅ:
Alle kan blive flyskrækken kvit
Ansten for at flyve er en kompleks størrelse, siger Mette Kroier.
”Man kan være bange for hunde og for, at de vil bide. Det er ret konkret. Men angsten for flyvning er mere kompleks, fordi den består af tre fobier; klaustrofobi, højdeskræk og angsten for at tabe kontrol. Tabet af kontrol er markant i et fly, fordi man er fastlåst i en situation i lang tid.”
Hun forklarer, at alle er angste for et eller andet, og de psykologiske studier, som hun læner sig op ad, viser, at ophavet til det handler om fire grundlæggende følelser, som alle mennesker forholder sig til gennem livet, nemlig døden, intetheden, ensomheden og valgfriheden.
Det er store spørgsmål, som er svære at håndtere og for ikke at lade os overmande af tanken om, at vi på et tidspunkt ikke eksisterer længere, kanaliserer vi det over på noget andet og mere konkret - angsten for at flyve.
LÆS OGSÅ:
Fra klamme håndflader til gråd
Skalaen for denne angst går fra klamme håndflader, sommerfugle i maven og tanken om at de næsten to timer i luften bare skal overstås og til et fuldt udfoldet angstanfald, hvor fornuften er forsvundet. Nogle hyperventilerer og andre - som i Mette Kroiers tilfælde - græder.
Så langt skal man helst ikke ud, siger hun.
”Når vi først er ramt af angstanfaldet, er det svært at håndtere, og man agerer som om, ens sidste time er kommet. Jeg var selv ramt der, hvor fornuften var væk.”
LÆS OGSÅ:
Men kan alle så hjælpes af med deres angst? Ja, mener Mette Kroier.
"Alle kan flyve, for angst er kun tanker. Det handler om at overbevise kroppen om, at de tanker man får ikke er reelle."
Mette Kroier har med forskellige teknikker arbejdet med sin flyskræk gennem flere år og var for nylig oppe og flyve igen - for første gang efter ti år. I næste måned skal hun flyve til London på juleshopping. Selv om hun siger, at flyvning aldrig bliver hendes bedste, så fylder det ikke længere på en negativ måde.
Mette Kroier understreger, at det er individuelt fra person til person, hvor lang tid det tager at få bugt med flyskrækken.
Læs på næste side gode råd til, hvordan man arbejder med sin flyskræk.
1. Find din metode
”Der er mange måder at arbejde med angsten for at flyve på, og man skal vælge den metode, der føles mest relevant for en selv. For nogle er det hypnose, andre psykolog eller en tredje retning. Har man ikke lyst eller mulighed for at gå hos en professionel, kan man købe cd’er med programmer og selv arbejde med det.”
