Palmer, rene bountystrande og spændende historiske omgivelser gjorde udslaget, da en familie på fire skulle vælge årets drømmerejse. Efter nøje granskning blev det besluttet, at de to voksne og deres to teenagepiger skulle en tur til Dansk Vestindien.
Turen, der også omfattede et par dage i New York, ville komme til at koste 72.000 kroner i alt. Derfor valgte familien også at rejse i juli, som skulle give det bedste vejr på de vestindiske øer – det er nemlig midt mellem forårets regntid og orkansæsonen i august-september. Men det var nu alligevel ret heftigt uvejr nogle dage under deres ferie.




























