Der hersker lige nu bekymring for, at Grækenlands økonomiske problemer resulterer i et farvel til euro-samarbejdet. Hvis det bliver til virkelighed, er der frygt for, at det vil skabe betalingskaos for de mange turister, der hvert år besøger det populære ferieland især i sommermånederne.
Rejsebureauer i flere europæiske lande er begyndt at råde deres kunder, der skal til Grækenland på ferie, om at tage mange kontanter med, frem for at satse på at betale med kreditkort. Det skriver nyhedsbrevet tictravel.dk.




























