De seneste dages uroligheder og demonstrationer i Tunesien får nu flere danske rejseselskaber til at aflyse udflugter for deres gæster, der befinder sig i de tunesiske badebyer.
Landets store fagforeninger har indkaldt til generalstrejke i dag, og ligesom i går forventes det, at tusindvis af demonstranter vil gå på gaderne i byerne. Uroen startede efter nyheden om, at politikeren Mohamed Brahmi var blevet myrdet.




























