Star Tour har endnu ikke fundet grunden til, at 30 af rejseselskabets børnegæster på hotel Pascha Bay i den tyrkiske ferieby Alanya, er blevet så syge, at de søndag aften og natten til mandag måtte indlægges på et lokalt hospital med diarré, mavesmerter og kramper.
Indlagt til observation
10 af børnene, der alle kommer fra Norge, Sverige, Danmark og Finland, er udskrevet, mens de 20 børn - heriblandt de fire danskere mellem fire og ni år - her til formiddag fortsat er indlagt til observation, fortæller salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, til Ritzau.
»Der er endnu ikke noget nyt om en eventuel smittekilde. Vi har taget og tager stadig en masse prøver. Men det tager nogle dage at analysere dem. Selvom det er en ulykkelig situation, så er det trods alt lykkeligt, at der ikke er flere, der er blevet syge siden«, siger Stig Elling.




























