De græske sundhedsmyndigheder har for første gang meldt om tilfælde af vestnilfeber i regionen Makedonien i det nordlige Grækenland. De græske myndigheder opfordrer rejsende til at beskytte sig med myggespray.
Ifølge Statens Serum Institut er 130 personer indtil videre smittet, hvoraf de fleste har haft hjernehinde- eller hjernebetændelse. Ni personer er døde af feberen.




























