Andreas Koefoed har sammen med Christian Bonke instrueret dokumentarfilmen ’Ballroom Dancer’. Filmen er nomineret til Politikens Publikumspris ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX og vises den 11. november kl. 12 i Dagmar.
Min første rejse ...
kan jeg ikke huske præcist. Men jeg kan huske et billede fra en ferie i Eksjugoslavien, hvor jeg sidder i en balje og er meget tyk. Jeg er nok er 1 år gammel, og jeg tror, vi var på telttur.
Min bedste rejse ...
var til New York, da jeg var 18 år, hvor jeg med min ven Mads sneg mig op i Woolworth Building, som engang var verdens højeste bygning. Helt oppe i tårnet stod der ’Please walk in’, og når man gjorde det, kom man ind i en forladt lægeklinik med otte små værelser, hvor der hang gamle kitler og lægeudstyr. Vi var fuldstændigt lamslåede og følte os på toppen af hele verden. Jeg vendte tilbage et par år efter, hvor lejligheden var låst, men hvor man stadig kunne gå på en lille svalegang rundt om tårnet.
LÆS ARTIKELInsiderguide til newyorkernes New YorkMin værste rejse ... Min hårdeste rejse var engang, hvor jeg kørte rundt i Indien med en 90-årig mand, som jeg ville lave en film om. Vi kom rundt i små byer, sov på stengulv i værelser med rotter på størrelse med små hunde, og jeg tabte 10 kilo. Men jeg er sindssygt glad for, at jeg gjorde det – jeg fik lavet min første film og lærte at sætte pris på det komfortable liv, vi har herhjemme. På rejser medbringer jeg altid ... Min computer.


























