Min første rejse ...
på egen hånd som fuldstændig umulig 16-årig teenager gik til kibbutzen Maagan Michael i Israel, hvorfra jeg var tæt på at blive sendt hjem igen. Halvdelen af tiden gik jeg i skole – på ulpan – for at lære hebraisk, og så arbejdede jeg fire timer om dagen. Jeg arbejdede både på plastikfabrik og i frugtplantagerne.
Min bedste rejse ...
var en Mexicoturne i 2008 med mit band Klezmofobia, fordi vi blev taget alvorligt og dermed også var nødt til at tage os selv alvorligt. Inden vi optrådte på tv, holdt vi ferie oppe i bjergene i en uge. Vi skulle egentlig øve, men fordi en basbalalajka ikke var dukket op af en eller anden grund, tog vi på sightseeing. Trompetistens kone er mexicaner og guidede os rundt. Det mest inspirerende var dog at mødes med 35 andre orkestre fra hele verden, og vi hang ud med musikere fra Afrika, Puerto Rico og mange andre nationer.
REJSEMINDERSe Grand Prix-værtens hemmelige tip til New YorkMin værste rejse ... var en tur til Polen med Klezmofobia, hvor vi skulle spille i Gdansk på et gammelt rådhus. Det startede med, at den ene bil kørte forkert og tog en forkert færge, mens andre glemte deres pas. Vi måtte ikke få noget at drikke inden koncerten, men pludselig kom en dame og sagde, at »de skal have noget at drikke, for vi kan lide dem fulde«. Og publikum var fulde, dekadente europæere, og man kunne se, at de polske værter var bange for, at dette gamle smukke sted skulle blive ødelagt. Det var en åndssvag rejse. På rejser medbringer jeg altid ... min computer, skønlitteratur og en eller anden form for optageudstyr, hvis jeg får en god idé. På en turne har jeg vildt meget tøj med, fordi jeg både har almindelig beklædning og al det der klæd ud-tøj med. Jeg skriver og arbejder meget på rejser og har været på mange legatophold. Det at komme væk og ikke forholde sig til sure sokker og gammelt vasketøj er superfedt og inspirerende, uanset om det er i et lejet hus, på et hotelværelse eller et refugium.
REJSEMINDEREuropaministerens favorit-by har en ubeskrivelig pulsMin favoritrejsepartner ... er mine orkestre, og nu er det jo så heldigt, at min kæreste, klarinettisten Bjarke Kolerus, er med i det ene, Klezmofobia. Det er selvfølgelig rart at rejse med Bjarke, men jeg elsker naturligvis også at tage på ferie med mine børn. Dem tager jeg dog ikke med på turne. Mit bedste feriemåltid ... fik jeg i Tyskland på en turne med Channe Nussbaum & Spielniks, hvor Torben Steno er medlem. Han introducerede mig til min første Eisbein (saltet og kogt flæskeskank, red.). Torben sørgede for, at vi fik tysk mad og øl hele tiden. Hvis Eisbein ikke var det bedste, er det i hvert fald mit mest specielle måltid.






























