Min første rejse ...
Der var ikke meget rejseri, da jeg var 17 år. En af mine venners far havde en blomsterforretning på Vesterbrogade, og hans forældre og et andet par skulle for første gang køre til Marokko. Pludselig fik jeg tilbud om at tage med på den betingelse, at jeg ville arbejde som bud i forretningen den følgende jul.
Så kørte vi fra Vesterbrogade til Rabat i en gammel Volvo stationcar. Det var i 1958, og ingen turister rejste til Marokko på det tidspunkt.
LÆS ARTIKELThomas Bo Larsen: Las Vegas var ved at give mig nervesammenbrud Den rejse fik utrolig betydning for mig. Da vi kom til Marokko, kom vi til at bo og spise hos de marokkanske familier rundt omkring via en marokkansk ven. Jeg kunne ikke snakke fransk med de voksne, men til gengæld kunne jeg spillede fodbold med drengene, og via det begyndte jeg at tale fransk, og det har fulgt mig siden. Min bedste rejse ... var til Paris i 1964 som nygift med min elskede Nina. Det blev en lang rejse, der kom til at vare i fem år. Jeg fik etableret mig som freelancejournalist og føl hos en fransk filminstruktør. Det startede meget romantisk med, at vi boede på et lille beskedent hotel ved Gare du Nord. Nina havde blandt andet taget stearinlys med. Så vi sad i et støvet, snavset hotelværelse, og så linede hun op med små stearinlys rundt omkring – det var fantastisk romantisk.
LÆS ARTIKELSoulshock: »New York er stedet, hvor dine drømme kan gå i opfyldelse«Min værste rejse … var i 1969, hvor Nina blev dræbt i en bilulykke i London. Den værste rejse var, da jeg med min svigerfar drog af sted for at identificeret hende. Ikke nok med at man mister en, man elsker, så skal man også stå og sige, at »Ja, det er hende, der ligger der«. Min favoritrejsepartner ... Sammen med Ole Vinding lavede jeg nogle radioudsendelser, På sporet af Honoré de Balzac, hvor vi to mand høj tog ti dage til Loiredalen i Frankrig. Vinding var frankofil, utroligt inspirerende og en meget underholdende fortæller. Vi rejste rundt til den ene perle efter den anden af slotte, hvor man kunne få husly gratis. Vinding kendte historierne og anekdoterne, og franskmændene var imponerede over den store runde dansker, som var så fremragende en kender af deres kultur – franskmænd kan ikke stå for, at man kender deres historie og kultur. Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ... at lade mig bestjæle under en af filmfestivalerne i Cannes. Jeg er på vej til mit hotel, det er forår, det er varmt, man er i de lette gevandter. Vi bliver standset af en udenlandsk herre, som på strålende fransk siger »Hvor er det dejligt, at I er kommet til Cannes« og omfavner mig.
