Min første rejse ...
gik til Sverige, for min far er svensk og kommer fra en lille landsby i Småland. Som børn var vi der fem gange om året nogle gange. Lige fra starten spillede min søster, min far og jeg også koncerter der. Så kunne vi få lidt tilskud til rejsen derover. Mine forældre rejste med de få penge, vi fik for at spille i landsbykirker og skolekoncerter, og hvad de nu kunne finde på.
Jeg husker, at vi tog ud i kirker – jeg har altid følt en rigtig god fred ved at være i kirker, vi havde det hyggeligt, spillede og var sammen med familie og mødte mange mennesker – rare gamle damer og mænd, der kom for at høre to små piger spille og klappede os på hovedet. Der var altid en god stemning.
LÆS ARTIKELHuxi Bachs amerikanske yndlingsby er fyldt med skør mad og skøre menneskerMin bedste rejse ... har været det år, jeg studerede i Paris. Og måske endnu bedre, da jeg tog tilbage og var der i to måneder i 1997. Der havde jeg lige mødt min nuværende mand, og vi var meget forelskede. Jeg skulle ned og øve mig på en violinkoncert og havde taget orlov og fundet et sted at bo, og så mødte jeg ham. Så sad vi der og sukkede i telefonen. Telefonselskabet ringede mig op på et tidspunkt, fordi de troede min telefon var blevet stjålet, for pludselig blev der bare talt rigtig mange timer, og jeg var nødt til at afdrage hele telefonregningen over tre måneder, fordi vi bare havde siddet og sukket i telefonen. Min værste rejse ... var turen hjem fra Potsdam, hvor jeg var inviteret til at spille på en skandinavisk minifestival i februar. Aftenen inden hjemrejsen spillede jeg koncerter fra kl. 18 til midnat og vågnede klokken 2 om natten med den ondeste hovedpine. Jeg kastede op hele vejen hjem; på ulækre toiletter og i flyet. Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet; der var ingen hjælp at hente, ingen kunne bære min kuffert, og jeg skulle også bære min violin. Så snart jeg så min mand og mine piger i lufthavnen, begyndte jeg at græde.
LÆS ARTIKELBogart-Ole blev bestjålet i Cannes: Det var et mesterværk af trylleriDet dummeste, jeg har gjort på en rejse ... var at ryge i havnen i Svaneke. Jeg havde holdt kursus for tre unge piger fra de baltiske lande i forbindelse med fejringen af 20-året for befrielsen af de baltiske lande og spist verdens bedste pizza hos Barsø’s. Det var en septemberaften, vejret var lunt, havet blikstille, og månelyset smukt, så vi ville ned til vandet. Men på den tid af året er meget lukket, så der er ikke meget lys, og vi brugte vores mobiltelefoner til at lyse foran os.
