Min første rejse ...
gik til Italien i 1981. Jeg var på campingtur til Lidoen ved Venedig med min mor, far og ene storesøster. Jeg husker, at jeg fik en kammerat. En italiener, der hed Manolo. Vi kunne ikke tale sammen, men vi legede fantastisk, og en gang imellem måtte vores fædre så lige få styr på nogle detaljer for os.
LÆS ARTIKELSkuespillers rejseminder: »Altså, vi er jo ikke idioter, men nysgerrige med stort N«
Min bedste rejse ...
har der været mange af, men en rundrejse i Israel med min farfar, da jeg var 16 år gammel, var noget særligt. Vi fulgte i Jesus’ fodspor. Vi var velforberedt hjemmefra og havde en fantastisk tur, der sidenhen har givet mig en fantastisk forståelse af mange af fortællingerne i Bibelen.
Min værste rejse ...
var hjemrejsen fra en ellers fantastisk tur til Thailand i 2007, da vores børn var 1 og 3 år gamle. Da vi kom ud i lufthavnen, blev vi sendt tilbage til hotellet, fordi vores fly var forsinket. 10 timer senere tog vi tilbage til lufthavnen og fløj til Koh Samui. Derfra gik turen til Bangkok, hvor vi igen ventede en del timer. Fra Bangkok fløj vi til København, eller det troede vi, indtil vi kom ud af flyet, og det gik op for os, at vi var landet i Stockholm. Det var et mareridt, ingen fortalte, hvad der foregik, og vi havde været undervejs i 24 timer, så da personalet sagde, at vi ikke måtte tage paraplyklapvognen med ud til gaten, som Mikkel lå og sov i, fik min kone, Vibeke, et flip – og sin vilje.
