Min første rejse ...
gik til Fanø, hvor vi havde sommerhus og holdt ferie de første mange år af mit liv. Jeg glemmer aldrig Fanø-turene fra Brabrand i vores NSU Prinz, hvor far nok nåede at ryge fem Manne-cigarer, inden vi nåede Esbjerg. Hvis vi forsøgte at rulle vinduet ned, fik vi besked på, at det måtte vi ikke, for så trak det på min mor. Min storebror, Peter, og jeg sad og holdt vejret i fire timer på bagsædet sammen med vores to cockerspaniels, Snooky og Laila, samt to kaniner.
Nikolaj Koppels rejseminder: »Alt, der kunne gå galt, gik galt«




























