Min første rejse ...
var en skiferie i Hønefoss i Norge med min mor, som jeg boede alene med. Jeg var 4-5 år, og jeg lærte jeg at stå på ski med de norske børn på enormt stejle bakker uden skistave. Et par år efter vinter-OL var jeg i Lillehammer for at løbe langrend. Jeg kom ud af skoven og stod på toppen af en temmelig stejl piste, som viste sig at være den sorte styrtløbspiste. Man drejer ikke særligt godt på langrendsski, så jeg kom helt ned i knæene og var glad for at være trænet i ikke at bruge at skistave.
Min bedste rejse ...
var en interrailrejse med fire kammerater, da jeg var 15 år. Vi tog med tog til Genova i Norditalien, hvor det bare regnede. ’Her er sgu kedeligt’, tænkte vi, så vi kørte til Paris, men kunne ikke finde bilig overnatning. Vi havde altid ønsket os at se Skotland, men jeg fik ondt i halsen og feber, da vi nåede til Scarborough i Nordengland i pisse regnvejr. Vi havde ingen penge, så vi kravlede over en mur og lagde os til at sove. Jeg vågnede med hovedet hvilende op ad en gravsten – det viste sig, at vi var kravlet ind på en kirkegård.
