Godt nok har Rømø og Blokhus skønne strande med hyggelig sommerhusidyl, men de ligger givetvis langt nede på den luksuriøse liste, rejsemagasinet Forbes.com har lavet over de bedste strand-ressorter i verden. Listen er baseret på strandenes skønhed, bekvemmeligheder og service-niveau.
For nogle er en god strand udelukkende vurderet ud fra sandets kvalitet, varme og vand, men for at få den ultimative strandoplevelse, må der gerne være bekvemmeligheder og et højt serviceniveau inkluderet i en pris, der som følge heraf ofte bliver rigtig høj.




























